Bevidst bedsteforældreskab

Hvilken bedsteforældre vil du gerne være? Hvad ville du ønske, at dine forældre havde forstået, da du selv fik børn?
Hvordan kan du få dine styrker, erfaringer og kompetencer endnu bedre i spil, og dermed øge dit barnebarns livsduelighed? Hvad gør du for at have en god relation til dine svigerbørn? Hvad vil du gerne huskes for af dine børnebørn?
Der er mange spørgsmål, når et lille nyt liv melder sig i familien. Midt i glæden og begejstringen kan en nysgerrig, åben tilgang være samtalestarter mellem generationer og skabe forudsætningen for et frugtbart samarbejde, hvor jeres indbyrdes kommunikation får de bedste vilkår.
Skal bedsteforældre egentlig blande sig i opdragelsen? Og hvad har børnebørn brug for, fra deres bedsteforældre?
Fire råd til et godt bedsteforældreskab
Jeg var for nylig gæst i TV2 News & co., hvor vi satte fokus på bedsteforædlrerollen. For hvad vil det egentlig sige at være en god bedsteforælder?
For mig handler det ikke om at være perfekt - eller om at blande sig i børnenes opdragelse. Det handler om at skabe en stærk og tryg relation til sit barnebarn.
Bedsteforældreskab skal ikke blive endnu et projekt, vi skal lykkes med. Det handler om ubetinget kærlighed, nærvær og om at være en stabil voksen, som barnet kan finde glæde, tryghed og tilhørsforhold hos.
Det kan være en af livets fineste relationer - hvis vi giver den plads til at udvikle sig.
Panellet var: Hans Engell, Glenn Bech og Las Dyhrchrone.


Min fire råd var:
Vær nysgerrig på, hvem barnet er, og gør dig umage med relationen.
Respekter forældreskabet
Du må gerne have erfaring og holdninger, men forældrene har ansvaret. Vent med rådene, til du bliver bedt om dem.
Husk begge sider af familien
Undgå sammenligninger og tal ordentlig om de andre bedsteforældre. Du er med til at skabe den familiekultur, dit barnebarn vokser op i.
Acceptér, at relationen forandrer sig.
Et lille barn, et skolebarn og en teenager har forskellige behov. Den gode bedsteforælder tør finde sin plads igen og igen.
Vær åben, nysgerrig og gør dig umage

Politiken går i deres nye debatserie på jagt efter årsager til frustration og konfliker i samspillet mellem far, mor og børn - og bedstforældre. De søger samtidig svar på, hvordan man kommer over frustrationer og konflikter.
Politiken har derfor interviewet mig for at repræsentere den opbyggelige tilgang til relationen - dels fordi relationen er virkelig vigtig, og dels fordi mange farer vild i kommunikationen. Det dur ikke, når der er brug for samarbejde om barnebarnet.
Har du ikke allerede har en god relation med dit barnebarns forældre, så risikerer du, at adgangen allerede er eller bliver begrænset. Ansvaret går begge veje - så gør det, der er inden for din kontrol.
Læs med her.
Generationsforskelle
Jeg var inviteret i studiet på TV2 - Go' Morgen Danmark for at tale om "Bevidst bedsteforældreskab" med fokus på at gå efter et generationsløft frem for en generationskløft. Julie og Gitte fortalte om, hvordan de har indrettet hverdagen så børnene ved, at hos mormor gælder mormors regler.
Hvordan får forældre og bedsteforældre et fælles positivt fokus på barnet, barnets styrker og livsduelighed, i stedet for at strande på forskelle ift. grænser, opdragelse, indblanding, forventninger m.m.
Se med her.

Om bogen
Vi ønsker med begrebet bevidst bedsteforældreskab at sætte fokus på de mange muligheder, der ligger i bedsteforældrerollen. Ikke for at opstille nye krav til, hvordan man skal være en ”rigtig” bedsteforælder, men for at opdage muligheder, udvide horisonter og træffe mere bevidste valg.
For bedsteforældre er ikke blot familiens ekstra voksne. De kan være brobyggere mellem generationer, kulturbærere og betydningsfulde medskabere af børns liv. Samtidig skal bedsteforældreskabet finde sin plads i en moderne familievirkelighed med nye generationer, forskellige forventninger, sammenbragte familier, deleordninger og svigerbørn.
Bogen inviterer derfor også til samtaler på tværs af generationerne. Hvad forventer vi af hinanden? Hvornår skal man blande sig – og hvornår skal man holde sig tilbage? Hvordan ”svinger man med sine svigerbørn”? Og hvordan tager bedsteforældre ansvar for den relation, de selv er med til at skabe?
Men Bevidst bedsteforældreskab handler også om alt det, bedsteforældre kan give videre. Bogen formidler blandt andet viden om børns udvikling, modstandsdygtighed, styrkebaseret bedsteforældreskab, læring og leg – og giver konkrete ideer til, hvordan bedsteforældre kan sætte deres egne erfaringer og ressourcer i spil.

Undervejs kommer bedsteforældre selv til ordre. Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der danner grundlag for bogens generationsgalleri, og en række interviews giver forskellige stemmer og perspektiver til bedsteforælderrollen.
Bogen er hverken en facitliste eller en manual i perfekt bedsteforældreskab. Den er tænkt som inspiration, refleksion og et positivt skub – og måske som anledning til den gode samtale mellem generationerne.
For bevidst bedsteforældreskab handler ikke nødvendigvis om at gøre mere. Det handler om at få øje på, hvad man allerede gør – og hvad man måske kunne gøre anderledes eller bedre.
Anmeldelser, uddrag
"Jeg ville ønske, at jeg havde læst bogen, inden jeg blev mormor" - Charlotte, mormor til 1 barnebarn

"Jeg vil varmt anbefale bogen til både kommende og nuværende bedsteforældre. Faktisk håber jeg også, at mange forældre vil læse den. Jeg tror, den kan skabe et godt udgangspunkt for fælles refleksion og dialog mellem generationerne og være med til at styrke forståelsen for hinandens perspektiver." - Charlotte
"Tillykke med en fantastisk god bog. Det var en stor fornøjelse at læse den, og den gav rigeligt med muligheder for refleksion og inspiration. Som relativt blå Insights-profil var pligt-anbefalingerne på side 27 spot on men helt generelt var det forrygende med de mange konkrete eksempler på situationer og handlemønstre" - Jens Dynesen, morfar og farfar til 3 børnebørn
"Jeg føler mig klogere på vigtigheden af at være både mor, svigermor og mormor i min store sammenbragte familie, og endnu mere opmærksom på de mange nuancer og muligheder i relationen til mine børnebørn. Jeg håber og ønsker at jeg kan sætte et endnu bedre aftryk i deres liv." - Birgitte Holten, mormor og bonusbedste til 9 børnebørn
"Bogen om Bevidst Bedsteforældreskab er velskrevet og en god kombination af teorier, interview og Kirstens fortællinger. Jeg blev helt varm om hjertet ind i mellem – hvor jeg kunne se mig selv (og min mand) som bedsteforældre til vores børnebørn i forskellige aldre. Inspirerende. Den skal genlæses en gang imellem. "
- Lone Hansen, mormor og farmor til 8 børnebørn
PRESSEMATERIALE
Mette Marie Ledertoug & Nanna Paarup

Boglancering august 2026
Sanselaboatorium
Her finder du pressemeddelelsen fra bogens udgivelse.



Copyright ©
Alle rettigheder forbeholdes